Hjemmelavet Hindbæris ♡

11830804_10153108493329779_1807550922_n

Det har jo ikke ligefrem været det bedste sommervejr i år – men det betyder intet i forhold til indtagelsen af is herhjemme. Jeg har længe ønsket mig at lave en hjemmelavet is, og chancen bød sig virkelig, efter min kæreste og jeg var ude og plukke store mængder hindbær her den anden dag – til stor tilfredstillelse for os begge, som følgende billede viser!

11798388_10207239483927012_1756334849_n

Disse bær måtte bruges til noget, udover bare at være usædvanlig lækre at snacke af. Her kom jeg så på, at det var på tide at give sig i kast med den hjemmelavede is!

 

Ingredienser:

300 gram hindbær

5 dl fløde

2 æggeblommer

60 gram sukrinmelis (normal flormelis kan også bruges)

1 tsk vaniljepulver

11830725_10153108493419779_436072632_n

 

Fremgansmåde:

Blend hindbær med en stavblender.

11845946_10153108493334779_2075824510_n

Pisk fløden til flødeskum i en skål for sig, tilsat vaniljepulveret.

11843969_10153108493389779_125900037_n

Pisk æggeblommer og sukrinmelis til en stiv masse i en skål for sig.

11815859_10153108493339779_1169388010_n

Vend nu æggemassen forsigtigt i flødeskummet, og vend herefter de blendede hindbær forsigtigt i.

11850900_10153108493324779_55786070_n

Hæld massen i en form – jeg brugte en rugbrødsform – og kom det i fryseren.

For at undgå at isen krystaliserer, så rør isen igennem med en gaffel, én gang i timen i fire timer.

Isen skal stå ude af fryseren i 10 minutter, før den er til at tage skefulde fra, men så den ellers klar!

Jeg kan anbefale at komme hasselnødsdrys på, da det komplementerer isen perfekt! Dette gjorde jeg af nogle ovnristede hasselnødder som jeg hakkede groft.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *