Mørk chokolademousse med espresso og bær ♡

15239154_10154193021649779_1995057701_n

Dét jeg elsker ved chokolademousse er, at det spontant er så nemt og hurtigt at lave. Ofte har jeg alle ingredienserne i køkkenet, og så det jo bare at sætte gang i el-piskeren, og så er den jo næsten hjemme. Dertil, så er det ret lækkert at kunne lave sådan en dessert og spise den med lidt god samvittighed, eftersom jeg ikke kommer hvidt sukker i og bruger 72% mørk chokolade. Det tager altså alle de chokoladecravings man ellers måtte have! Jeg har i noget tid eksperimenteret end del med denne opskrift, men denne er nok min mest succesfulde:

Ingredienser

2 store portioner

80-100 gram mørk chokolade 72%

1 æg

1 dl piskefløde

2 spsk kold espresso

1 spsk kokossukker

En håndfuld bær efter smag, optøede fra frost eller friske

 

Fremgangsmåde:

Smel chokoladen i et vandbad, og lad den køle af. Rør i den en gang imellem, så den ikke stivner.

Del ægget, så blommen og hviden kommer i hver sin skål. Pisk hviden til den er fast.

Pisk æggeblommen sammen med espresso og kokossukker.

Pisk fløden til den er fast – skal ikke være flødeskum.

Vend æggeblommeblandingen ned i den smeltede chokolade.

Vend herefter fløden i.

Til sidst, og forsigtigt, vendes æggehviden i.

Fordel i to glas eller skåle.

Sæt på køl i minimum 2 timer.

Server med bær.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *